Der kan være mange årsager til, at vi på vores personlige rejser gennem livet har brug for en form for støtte. Det er jo helt individuelt, hvilken form for hjælp, du kan få brug for, fordi det vi har oplevet er helt forskelligt, og fordi vi reagerer helt forskelligt på det vi oplever.
Fra vores erfaringer ved vi hver især, hvor forskellige vi er. Det, som den ene ser som en gave i livet, kan for en anden være den dråbe, der får et næsten fyldt bæger til at flyde over. Af den grund er det, når vi på den ene eller anden måde inddrages i et andet menneskes udfordringer, svært og måske uhensigtsmæssigt straks at sige ”du bør prøve den og den metode, for den har hjulpet mig!”
I hverdagen har vi ganske ofte alt for travlt til at stoppe op og lytte aktivt til en vens eller et familiemedlems beretning. Vi lever i en tid, hvor der rives og flås i os og ikke mindst er der en grænse for hvor mange timer, vi har til rådighed i den travle og tit ret stressende hverdag. Så den ro, der skal til for at forsøge at forstå det menneske, der sidder foran os, er sjældent fuldt til stede. Men følelsen af ro, at udstråle ro og vise ægte interesse, og det at være helt til stede overfor et medmenneske, er bydende nødvendig.