FABEL
Trine Anderschou og Line Eskestad udstiller grafiske fabler.
4.09. –28.09.
Det er med stolthed og stor glæde vi åbner en rigtig ”Fynsk” udstilling med to af de erfarne grafikere Line Eskestad og Trine Anderschou, som har boet på Fyn altid.
Først i 80’erne mødtes Line og Trine på Det Fynske Kunstakademi, hvor de begge havde valgt Grafisk Afdeling – siden har de to grafikere udstillet sammen med jævne mellemrum.
Fællesnævnerne i udstillingernes billeder har været – og er – det grafiske håndværk, et glimt i øjet og en lille fortælling, som beskuerne forhåbentlig kan relatere til.
På udstillingen i Fyns Grafiske Værksted vil der være et udvalg af grafiske tryk i den velkendte stil – især i grafikernes yndlings teknikker: Collografi (paptryk) og kobberætsninger.
Titlen “Fabel” er en præcis betegnelse for deres billedverden, der ofte er en dialog mellem dyr, mennesker og måske en videre fortælling som vil udfolde sig for beskueren.
Anledningen til udstillingen er, at de to grafikere tilsammen nu er blevet 120 år – hvoraf mange af årene har været i grafikkens tjeneste.
De to grafikere vil være til stede til åbning af udstillingen lørdag d. 4. september mellem kl. 11 og 13:00 – alle er velkomne.
Med venlig hilsen / Best Wishes
Lene Leveau
Daglig Leder / Manager
Fyns Grafiske Værksted
Funen Printmaking Studio
Hans Jensens Stræde 18-20
5000 Odense, DK
+45 6613 9973
Privat.
+
45 2714 3387
Galleriet åbningstid: tirsdag-fredag 11-17 og lørdag 10-14
Kontorets åbningstid tirsdag-fredag 10-17