Falck udvider samarbejdet med Købstædernes Forsikring
Falck og Købstædernes Forsikring har udvidet deres samarbejde, og indgået en ny aftale om vejhjælp og rejseassistance til kunderne hos Købstædernes Forsikring.
Falck har siden 2014 leveret rejseassistancer til forsikringstagere hos Købstæderne, og skal fra den 1. marts 2023 nu også stå for at levere vejhjælpsydelser til bilister hos Købstædernes Forsikring. Igennem mere end hundrede år, har Falck hjulpet mennesker i nød, og med den nye aftale, kan kunderne hos Købstædernes Forsikring nu også føle sig trygge med, at der er hjælp på vej, hvis der er problemer med bilen eller på rejsen.
”I Falck er vi utrolig glade for at kunne tilbyde en samlet løsning til kunderne hos Købstædernes Forsikring, og vi glæder os til at hjælpe de tusindvis af kunder, der har deres vejhjælpsdækning gennem Købstæderne. Købstædernes Forsikring er Danmarks ældste forsikringsselskab og vi ser frem det udvidede samarbejde med dem” siger Michala Fischer-Hansen, direktør i Falck med ansvar for vejhjælp og rejseassistancer.
”Det er en stor fordel, at vi nu kan samle to områder hos én troværdig og professionel leverandør, der står på en erfaring med mere end 100 år, hvor de har hjulpet mennesker i nød. Falcks meritter taler for sig selv. Samtidig er aftalen med til at sikre prisstabilitet for vores kunder på et tidspunkt, hvor mange andre priser stiger. Det giver ud over sikkerhed for leverancen tryghed for vores kunder,” siger Morten Fruergaard, der er COO hos Købstædernes Forsikring.
Falcks vejhjælpsforretning dækker alle typer køretøjer. Assistancen kan bruges i tilfælde af ulykker eller nedbrud og dækker hele Europa. Falck har over 400 røde ’rullende værksteder’ på vejene. I 2022 besvarede Falcks assistancecenter over 1 million opkald.
Falcks rejseassistance, Falck Global Assistance, assisterer rejsende på globalt plan. Assistancen kan bruges i tilfælde af akut sygdom eller skade, og den dækker hele verden. Falck Global Assistance besvarede i 2022 over 200.000 opkald fra rejsende.