Filmvisning og artist talk af billedkunstner Lasse Lau
kl. 10.00 (filmvisning) og kl. 13.00 (artist talk)
Foredragssalen på Det Fynske Kunstakademi d. 15. marts. Fri entré.
Billedkunstner Lasse Lau gæster Akademiet, hvor han viser to af sine nyeste film samt holder et foredrag om sit arbejde. Man kan vælge at deltage i ét af arrangementerne eller begge.
Lau viser filmene Hang On, Hang Tight, 2022 (m. Flo Maak) og Stem, 2017. I sit foredrag vil han både fortælle om de to film men også om sit arbejde mere generelt. Lau er interesseret i magtens rumlige udstrækning og manifestation og vil bl.a. problematisere repræsentation og institutionelle magtrelationer i forhold til queer-eksistens og andethed.
Lasse Lau (f. 1974) er billedkunstner og filmskaber, bor i New York og uddannet fra Det Fynske Kunstakademi, Experimentelle Mediengestaltung ved Berlins Universitet og Whitney Museum Independent Study Program i New York. Har har været med i Kram Film Collective, Camel Collective og CUDI.
Hans film har vundet adskillelige priser og blevet vist på bl.a. Beirut Art Center, the British Museum, CPH:DOX, Fotografisk Center, Nikolaj Kunsthal, Malmö Konsthall, MOMA PS1, Museu Nacional de Arte Contemporânea Lisboa, Museum of Resistance Torino, Zagreb Museum of Contemporary Art og Westfälische Kunstverein.