Bjerregaard Massage
Stenhuggervej 5
5230 Odense M
20 83 22 29
kontakt@bjerregaardmassage.dk
Følg Bjerregaard Massage på Facebook
Bliv fri for hverdagens spændinger
Massage er en behandlingsform, som kan fungere både som forebyggelse og behandling af forskellige fysiologiske problemer – og som en hjælp til at få en mindre stresset hverdag, hvor du kommer i bedre kontakt med dig selv og din krop.
Uanset om du ønsker smertelindring eller bare en afslappende wellness-oplevelse, vil du hos Bjerregaard Massage i Odense kunne finde den massage, der passer til lige netop dig.
Her møder du Karsten Bjerregaard Hansen, som med en empatisk professionalisme kan løsne op for og lindre selv de mest vedholdende spændinger og ømme muskler.
”Jeg har altid arbejdet med mennesker, og jeg beskrives som empatisk og positiv af dem, som kender mig. Det har altid givet mig en fantastisk fornemmelse i kroppen, og gjort mig glad, ved at hjælpe andre mennesker til bedre livskvalitet,” fortæller Karsten, der hjælper mange af sine klienter i Odense af med smerter og skader.
Karsten Bjerregaard Hansen er uddannet klinisk og fysiurgisk massør hos Massørskolen-Fyn i Odense, så du er i trygge hænder. Gennem uddannelsen har han gennemført 100 lektioner i massageteknikker, 20 lektioner i anatomi og fysiologi, 100 lektioner i massagespecialisering samt 130 lektioner i klinikdrift og klinikpraktik.
Til sport og afslapning
Til behandling af eksempelvis rygproblemer eller spændingshovedpine tilbyder Bjerregaard Massage fysiurgisk massage, også kaldet sportsmassage.
Du kan også få wellness massage, en blidere form for behandling med fokus på afstresning. Vælg dén, hvis du rigtig vil forkæle dig selv og blot ønsker en dejligt afslappende wellness-oplevelse.
Er du gravid, kan en graviditetsmassage have afhjælpende og lindrende virkning på gener som søvnløshed, hævede fødder og fingre, lægkramper, bækken- og lændesmerter, hovedpine og fordøjelsesbesvær.
En god gaveidé
Massagen arbejder dybt ned i muskulaturen, hvilket udover at være afstressende også vil efterlade dig med en skøn følelse af, at dine muskler, sener og led endelig er løsnet op og kan slappe af.
Alle kan få gavn af massage. Mangler du en god gave til én du holder af, kan du med fordel bestille et gavekort til en behandling hos Bjerregaard Massage. Gavekort bliver pakket i kuvert med brochure og har plads til en personlig hilsen.
De varmeste anbefalinger
På Bjerregaard Massages facebookside bliver behandlingerne omtalt i varme toner. Vi citerer her et lille udpluk:
”Karsten er simpelthen så professionel og samtidig helt nede på jorden. Virkelig en fantastisk oplevelse. Jeg er dybt imponeret over, hvor god effekt det allerede har” – Malene
”Massøren har hjulpet mig af med min spændingshovedpine, og det har helt igennem været en god oplevelse. Det er absolut ikke sidste gang, jeg bestiller en tid hos Bjerregaard Massage” – Anja
”Meget professionel og meget interesseret i at afhjælpe ens skader. Allerede ved første massage var der mærkbar bedring” – Lars
”Jeg kom med nakkesmerter og spændingshovedpine, men gik derfra uden nogen af delene… Det var en rigtig god og behagelig oplevelse” – Jesper
sølvpartner