N.J. Auto ApS
Kratholmvej 39
5260 Odense
65920254
steffen@njauto.dk

Følg N. J. Auto på Facebook 

Erfarne automekanikere
De fleste af os ville ikke vide hvad vi skulle gøre uden en bil. Den transporterer os komfortabelt til og fra arbejde og vores børn til skole og sport. Når den ikke virker, er der krisestemning. Så er det godt at der findes autoværksteder, som hurtigt kan hjælpe dig ud på vejen igen, og mens de reparerer og servicerer din bil, stiller de en lånebil til rådighed, så hverdagen kan fungere.

N.J. Auto i Odense har taget sig godt af biler siden 1994, hvor Niels Jørgen startede sit værksted på Stenløse Bygade 14. Efter 10 år flyttede de til større lokaler på Kratholmvej 39. I 2012 skiftede firmaet navn til N.J. Auto, og sønnen Steffen Jørgensen kom med som medejer og mekaniker.

Før han fik foden under eget bord, havde Niels Jørgen været driftsleder ved Orluff Automobiler i Odense og drevet bl.a. en Subaru og Daihatsu forretning i 1970’erne. Steffen har stået i lære hos Karvil Biler Citroen Odense og siden fået erfaring fra flere værksteder på Fyn, inden han trådte til for at hjælpe sin far i N. J. Auto. Niels Jørgen og Steffen er begge erfarne automekanikere med stor passion for biler. Ved siden af værkstedet, driver de deres eget motorsportshold: N.J. Motorsport.

Servicerer alle biler, både nye og gamle
På værkstedet i Odense vil du og din bil således blive modtaget af yderst kompetent personale, der alle er certificeret til at levere service, reparationer og eftersyn på din bil. Og det uanset bilmærke, model og årgang. De tilbyder også service på el- og hybridbiler… og classic cars. Niels Jørgen har nemlig altid elsket gamle biler og sætter en ære i at yde sit bedste. Om det er et simpelt olieskift eller en hovedrenovering af motoren, kan du trygt sende din klassiker hen til N.J. Auto.

Mangler du et nyt sæt dæk med alufælge har N. J. Auto et dækcenter der kan hjælpe med dette. De kan også montere en bilvarmer, så du om vinteren kan sætte dig ind i en dejlig varm bil og ikke skal starte dagen med at skrabe is af ruderne. Alt hvad både nye og gamle biler kræver, kan værkstedet i Odense levere.

Hurtig handling og 5% bonus
N. J. Auto er en del af kæden AutoMester og tilbyder derfor ikke bare hurtig service og hurtig levering af reservedele, men også fordele, når du tilmelder dig AutoMesters Fordelsklub. Du får 5% i bonus på værkstedsregningen. AutoMester blev igen i 2023 udnævnt til Årets værkstedskæde pga. den gode service.

Som en del af AutoMester kommer alle medarbejderne hos N. J. Auto løbende på kurser, så de er opdateret med de nyeste tendenser, værktøj mm. Her får du sikkerhed for professionelt udført arbejde, uanset om du skal have skiftet dæk eller gennem den hele store service.

Kunderne siger
”Yderst kompetente og dygtige folk man med stor tryghed kan overlade til at løse sine reparationsopgaver” – Jan

”God til alle bilmærker, og har god kvalitet og service i alt hvad de laver” – Peter

”Det bare super” – Jack

sølvpartner