Odense Domkirke inviterer til foredrag v. Poul Joachim Stender “Lugtesansen er en motorvej til en dybere forståelse af Gud”

Det sker torsdag d. 12. september 2024 kl. 19.

Lugtesansen er en overset sans både i samfundet og den lutherske kirke, mener sognepræst og forfatter Poul Joachim Stender, der har skrevet bogen Guds sved om Bibelens mange dufte.

I et parfumeri i Jerusalem mødte Stender den alvorlig syge kvinde Kentura. Hun havde været parfumeur og havde på et tidspunkt i sit liv lugtet Jesus. Mødet med kvinden fik Stender til at forstå, at vi moderne mennesker er blevet duft-analfabeter. Vi har glemt at bruge næsen. Vi ved ikke meget om parfumer. Det gælder også når vi læser de hellige skrifter. Stender vil føre os ind i biblens dufte gennem duftprøver – men også ved at fortælle om hvorfor de vise mænd kom med dufte til Jesusbarnet, hvorfor dufte i biblens univers er så vigtige og hvorfor vi ikke i dag vil bruge næsen til at huske Jesus med.

Fri entré.

 

Foto: JTL