Efterårsferien i Odense er lig med Harry Potter Festival. Den 16. – 17. oktober 2015 forvandles Odense Midtby til Harry Potters univers med alt hvad der hører sig til af magi, uhygge og sjov.
Festivalen er arrangeret af Odense Centralbibliotek og er en årligt tilbagevendende begivenhed, der altid bringer smil og glade dage til Odense. Der vil være magiske oplevelser for både store som små.
I løbet af de eventyrlige dage kan du bl.a. komme til fest på Hogwarts, heppe på spillerne til Quidditch-turneringen, lære nyttige besværgelser, brygge farlige eliksirer og meget mere.
Nogle af aktiviteterne under festivalen kræver betaling eller forhåndstilmelding. Du kan undersøge de enkelte arrangementer og aktiviteter yderligere i programmet her.