På Arkitekturens Dag har Odense Kommune uddelt arkitekturpriser i tre kategorier.

Det var en festdag for arkitekturen i Odense, da arkitekturinteresserede borgere i festsalen på Odense Rådhus kunne deltage i Arkitekturpris Odense 2023, hvor Odense Kommune for første gang siden 2019 præmierede god arkitektur.

– At hylde arkitekturen sender et signal om, at vi vil byen det bedste. Og det er uanset, om det er i de nye byggerier, i dem, der restaureres, eller i de uderum, der samler boligområderne. I dag har vi hyldet tre virkelig flotte projekter, som alle sætter et utroligt højt niveau, men også bidrager til den udvikling vi er i gang med i Odense. Et af vinderprojekterne er H.C. Andersens Hus, der i den i grad er et æstetisk fyrtårn, når vi taler om den arkitektur, der passer ind i tiden og de ambitioner, vi har for vores bys udvikling. Mit ønske er, at vi med vores arkitekturpriser kan fejre de bygherrer og arkitekter, der har modet og visionerne til at gøre en positiv forskel og er med til at skabe en bedre by at leve i, siger By- og Kulturrådmand Søren Windell.

Vinderne er udpeget af Odense Arkitekturråd, og vinderne i nedenstående kategorier blev:

Bedste nybyggeri: H.C. Andersens Hus

Bygherre: Odense Bys Museer
Arkitekt: Kengo Kuma & Associates,Cornelius Vöge og C&W Arkitekter og Masu Planning

Begrundelse: Kengo Kuma & Associates,Cornelius Vöge og C&W Arkitekter og Masu Planning har med HCA’s hus udført et dristigt og utraditionelt byggeri, der trods sit helt eget udtryk på overbevisende vis formår at tilpasse sig Odenses bymidte i zonen mellem den nye bydel på den tidligere Thomas B. Thriges Gade, og den gamle lave by med de små huse og brolagte gader.
Projektet er en særdeles vellykket symbiose mellem bygning og park, hvor begge dele går op i en højere enhed. De runde bygninger fremstår som pavilloner i parken, og parken selv bevæger sig fra det naturlige terræn op over museets udstillingslokaler ned i kælderniveau og skaber endda sammenhæng hen over letbanesporene. De runde bygninger med de skråt afskårne og let svungne tage har et formsprog, der ikke kendes andre steder i byen, men formen bidrager til, at projektet orienterer sig i alle retninger og derved favner byen til alle sider. Tagenes svungne flader uden synlige tekniske anlæg giver kig til sedumtagene fra parkens høje punkter og er en meget smuk detalje. Bygningerne er opbygget af indvendige trækonstruktioner, der udvendigt er beklædt med glas og en dekorativ udsmykning i træ, der i sin udformning tager udgangspunkt i en moderne fortolkning af de traditionelle bindingsværkskonstruktioner. Bindingsværksudtrykket tages med til museets nye åbninger mod gaden, hvor “bindingsværk” uden udfyldning på indbydende vis åbner museet og parken mod gaden. Projektet er på en gang modigt og spændende, det har sin helt egen identitet, men fremstår samtidig underspillet og naturligt integreret i byens rum. Museet fremstår på bedste vis som et eventyrligt sted i byen og tilfører dermed en ny og unik herlighedsværdi til Odense by.

“Det er med lige dele stolthed, glæde og respekt, vi tager imod arkitekturprisen. H.C. Andersens Hus er et markant byggeri i Odense, som ikke alene har betydning for Museum Odense, men også for Odense by og byens og borgernes selvforståelse. Det er lykkeligt, at huset i det daglige kan berige både odenseaneres og turisters oplevelse af vores by”, siger Henrik Harnow, direktør, Museum Odense.

Bedste renovering: Munke Mølle / Dampmøllen Victoria

Bygherre: Ejendomsselskabet Olav de Linde
Arkitekt: Amdi Jensen Aps, Ejendomsselskabet Olav de Linde

Begrundelse: Munke Mølle / Victoria Dampmølle er et stort eksisterende bygningskompleks på havnen. Bygningerne, der er opført over en årrække, med forskellige størrelser og udtryk, danner sammen en markant helhed; som en hel lille bydel i sig selv. Med renoveringen er netop denne helhed, og dermed et vigtigt pejlemærke på havnen, fastholdt. Der er ved renoveringen lagt en prisværdig energi i at genbruge bygningerne og dermed forlænge levetiden på det samlede anlæg. På anlæggets anden side væk fra havnen er der bevaret et interessant udtryk med dele af de oprindelige facader bibeholdt med synlige og spændende træk af anlæggets udvikling og udbygning. Indvendigt er renoveringen holdt i et mere råt udtryk. De bevarede murstensvægge, beton- og trækonstruktioner er alle sandblæste og lader på den måde de indvendige bevarede konstruktioner og overflader fremstå som rustik baggrund til de åbenlyst nye tilføjelser. Prisen gives, fordi det her er lykkes at genanvende eksisterende bygninger. Det kræver vilje til og øje for, at det nye kan udfoldes i samspil med eksisterende kvaliteter, og det kræver udsyn at lade et vigtigt pejlemærke på havnen bestå og indgå i nye sammenhænge. Prisen gives også, fordi det skaber opmærksomhed omkring den overordnede pointe; at det både af bæredygtighedshensyn og af hensyn til at udvikle varierede bymiljøer med interessante historiske lag er særdeles vigtigt at bevare og omdanne fremfor at bygge nyt.

“Det er dejligt med et skulderklap fra Odense Kommune. Det, vi har tænkt om projektet og transformationen, viser sig at være rigtigt. Med projektet her ønskede vi at udfordre os selv, da det at skulle transformere den form for siloer, som vi har, er noget, som andre løber langt væk fra. Vi har fået nogle erhvervslejemål som er flotte, funktionelle og fremadrettede. CO2-mæssigt er udledningen også langt under nybyggeri, så vi har grund til at være tilfredse”, siger grundlægger og bestyrelsesformand, Olav de Linde.

Bedste uderum: Vollsmose Bygade

Bygherre: FAB, CIVICA og Odense Kommune

Begrundelse: Et byrum uden by. Sådan er Vollsmose Bygade født med svære odds. Det lever op til alle kriterier for et godt byliv, og dog er der langt færre mennesker, end hvad vi ellers ville se i et byrum i Odense bymidte. Men Bygaden kan noget helt andet. Bygaden med promenaden er et hovedanslag, der nu har sat gang i en bevægelse for de forandringer Vollsmose kan se frem til – og har derfor også høj samfundsværdi. At begynde med rygraden slår tonen an. Et af de helt afgørende træk er, at Odenseklinken er gulvet i byrummet på samme måde som i bymidten. Det sender et tydeligt signal om, at Vollsmose ikke er en by for sig, men en del af Odense. Dog sker det på sin helt egen måde, for her slynger gulvet sig organisk omkring de mange bevarede træer og her er bede med prydbuske, nye træer og blomstrende bunddække, mens det grønne på fortovets sydside fremstår mere vildtvoksende og danner fine kig under trækronerne til de grønne arealer mellem de eksisterende boligblokke. Her er arbejdet med såvel en vejbelysning som en effektbelysning med spots for øget tryghed. Her er nye steder undervejs til leg, ophold og pause, hvor mange eller få kan sidde sammen, her er mødesteder til morgendagens byliv, der vil komme mere af, når nybyggeri de kommende år vil skyde op omkring Bygaden.

“Det er en kæmpe anerkendelse at få prisen for det arbejde, der er lagt i projektet sammen med Niras, Odense Kommune og FAB og Civica. Vi har ønsket at pege på de kvaliteter, som findes i Vollsmose, og som vi har forstærket med vores byrums- og landskabsgreb. Bygaden er inviterende til ophold og rummer mange forskellige funktioner, der appellerer til, at man færdes og mødes med andre, så det ikke bare bliver et sted, som man kører uden om”, siger partner i Arkitema, Heidi Hjort Thuesen.

 

H.C. Andersens Hus er blevet præmieret som det bedste byggeri af Odense Arkitekturråd. Foto: Thomas Mørkeberg