Prisvindende teatermonolog om kræft den 23. januar 2025 kl. 19 på OUH.
Kom og oplev TEATER Vs anmelderroste monolog om at få og have kræft baseret på skuespilleren, Christina Seldens egne oplevelser.
HVORFOR MIG? handler om, hvordan det er at blive ramt af kræft. Om alt det man går igennem og skal forholde sig til. Om operation, uvished, kemoterapi, håb, drømme og meget, meget mere.

Kræft rammer rigtig mange. Den ramte også skuespiller Christina Selden – og ændrede hendes liv. Forestillingen er baseret på Christinas egne oplevelser med sygdommen og skabt af den prisvindende dramatiker og instruktør Kamilla Wargo Brekling.

”Som kræftpatient genkender jeg tydeligt stykkets problemstillinger. Jeg tror, at alle, som ser stykket, får noget at tænke på med hjem.” – Helle Nørup, Patientforeningen Kræft i underlivet HVORFOR MIG? med Christina Selden blev opført i Kræftrådgivningen i Odense med to forestillinger i juni 2023 og fik fantastiske anmeldelser.

Forestillingen varer 65 minutter uden pause, har unummererede pladser og vises:
Torsdag, den 23. januar 2025 kl. 19
OUHs Auditorium, Indgang 93, Kløvervænget 6, 5000 Odense C

Der bydes på lidt snacks inden forestillingen.
Parkering på OUH, inkl. parkeringshuset, er gratis efter kl. 16 (gælder ikke særlige og reserverede pladser).

Tilmelding til:
Jan Engel Andreasen, formand, Odense Lokalforening – jan.engel.andreasen@gmail.com
sammen med donation på 75 kr. til Kræftens Bekæmpelse Odense på MobilePay 71899