Kunstmuseum Brandts ønsker jer alle en glædelig jul. De holder lukket den 24-25. december samt 31. december og 1. januar. Derudover er du velkommen til at besøge museet, der har meget at udforske i juleferien.

Opdag det nære liv mellem blomster og børn blandt fynbomalernes berømte ægtepar Syberg, Svane og Larsen på den anmelderroste udstilling Fynboerne – Kunsten fremfor alt! .

Fortab dig selv iblandt de sprudlende, farverige malerier af den østrigske popkunstner Kiki Kogelnik på hendes hidtil største udstilling i Skandinavien.

Lad dig overraske af den spektakulære installation af 40.000 sommerfugle på udstillingen Carlos Amorales – Black Cloud.

Udforsk årets sanseudstilling Monsterhjerte, hvor vi møder et gigantisk væsen, der er faret vild i et shopping center. Med sine lange arme og lodne ben breder det sig ud i alle butikker, så man må krybe, kravle og klatre for at bevæge sig rundt.

Gense klassikerne i Samlingen på Kunstmuseum Brandts, hvor 250 års dansk kunsthistorie er samlet. Med en kronologisk præsentation af samlingens væsentligste perioder viser udstillingen, hvordan kunstnere gennem tiden har forsøgt at finde vej i en kompleks virkelighed.

I 2024 kan du glæde dig til hele fem nye udstillingsåbninger. 

Juleåbningstider
23. december 2023 kl. 10.00-17.00
24. december 2023 lukket
25. december 2023 lukket
26. december 2023 kl. 10.00-17.00
27. december 2023 kl. 10.00-17.00
28. december 2023 kl. 10.00-21.00
29. december 2023 kl. 10.00-17.00
30. december 2023 kl. 10.00-17.00
31. december 2023 lukket
1. januar 2024 lukket

Se mere her:
https://brandts.dk/

 

 

Foto: ABW