33 medlemmer fra Fyns Grafiske Værksted i Odense udstiller grafiske værker i Kerteminde Kunstforenings fine gamle bygning, Toldboden i Kerteminde.

Udstillingen varer fra d. 8. marts til d. 6. april.

Der er fernisering lørdag d. 8. marts kl. 14-17, hvor alle er velkomne.

Grafikerne har med kort frist fundet grafiske værker frem for at fylde Toldboden, som en overgang var truet af lukning.

Kerteminde Kommune havde planer om at sælge det fredede hus, men heldigvis har Kunstforeningen ind til videre fået lov at arrangere udstillinger igen, foreløbig frem til oktober, hvorefter kommunen skal afgøre, hvordan huset fremover skal bruges. Kunstforeningen håber at kunne fortsætte med at lave spændende udstillinger, gerne hele året rundt.

Der venter de besøgende en spændende og afvekslende udstilling med små og store grafiske værker udført i alle grafiske teknikker, lige fra stregætsning, akvatinte, litografi over linoleum og træsnit til monotypi og collografi.

De mange grafiske teknikker giver meget varierede udtryk, nogle er traditionelle gamle teknikker som kræver stor erfaring, andre er mere eksperimenterende.

Værkerne er til salg, og hvis man er medlem af Kerteminde Kunstforening, får man 15% rabat ved køb, plus mulighed for at vinde i den årlige udlodning.

Fyns Grafiske Værksted er en medlemsbaseret selvejende institution, som ligger i hjertet af Odense lige over for H. C. Andersens Hus. Stedet huser både galleri og arbejdende værksteder og har over 300 medlemmer fra hele Danmark og udlandet.

Det grafiske håndværk holdes i hævd og udvikles gennem samarbejde og kurser.

Adresse: Strandgade 3 i Kerteminde

Åbningstider: onsdag-søndag kl. 13-17.

Udstillere:

ElseMarie Albrecht

Merete Bartholdy

Per Nielsen

Peter Bjørnsen

Ingrid Duch

Thorkild Havmøller (billedet)

Gert Ejton

Alice Borch

Anette Fuhr

Poul Nymann Jacobsen

Birgitte Greve

Yngve Riber

Hanne Raunsmed

Gitte Skovmand

Marianne Lindberg Jepsen

Erling Janum

Margit Elmelund

Teresa Larsen

Lotte Nielsen

Carsten Frederiksen

Amy Grandt-Nielsen

Jeanette Thorup

Tina Lindgren

Lisa M Pedersen

Lone V Petersen

Birthe Reinau

Rena Nørskov

Inge Marie Mørcke

Trine Anderskov

Helge Larsen

Arne Møller

Nida Nielsen

Kirsten Muchitsch Hesselager

Pressefoto