Da deres mangeårige kirketjener går på pension, søger Odense Domkirke og Graabrødre Klosterkirke en fuldtidskirketjener (37 timer) pr. 1. juni 2024 eller snarest derefter. Kirketjeneren skal indgå i et arbejdsfællesskab med kirkens øvrige kirketjenere.
De søger en kollega, der er imødekommende, venlig og udadvendt og har en positiv indstilling til kirkelivet i folkekirken. Sammen med kirkens øvrige medarbejdere håber de, du vil være med til at arbejde på at skabe gode rammer for menighedslivet.
Skt. Knuds Sogn er et aktivt og rummeligt sogn med et rigt gudstjenesteliv og musikliv. Placeringen i midtbyen og ikke mindst det forhold, at den ene kirke er Domkirken, betyder, at de har mange forskellige aktiviteter. Udover sammenlagt tre kirketjenere har de to fuldtidspræster, en domprovst med halv tjeneste som sognepræst, to funktionspræster, en daglig leder/kordegn, en kontorelev, to organister, et stort kor samt frivillige.
Ansvarsområder og opgaver:
De primære opgaver er:
Praktisk kirketjeneste i forbindelse med gudstjenester og kirkelige handlinger
Medvirke til rengøring og vedligeholdelse af kirkerne og sognelokalerne
Klargøring af lokaler og kirkerum i forbindelse med kirkelige aktiviteter
Opsyn med Domkirken
Derudover fordeles opgaver i kirketjenerteamet efter interesse og kompetencer. Det kan f.eks. være:
Kontakt til kirkens håndværkere
Ansvar for udendørs arealer
Administration af parkeringssystem og nøglesystem
Indkøb til arrangementer
Håndtering af kirkens tekniske udstyr
Se hele stillingsopslaget her