I anledning af det gode vejr giver Odense ZOO 50% rabat resten af juli på entrébilletter til børn og voksne købt i billetlugen i indgangen.
Så skynd dig at få samlet venner og familie så I kan benytte jer af tilbuddet.
Som noget nyt i år er kapivaren, verdens største gnaver, kommet til Odense ZOO. Kapivaren stammer fra Sydamerika og kaldes også for flodsvin, da den trives godt i vand. Både øjne, næse og ører sidder højt på hovedet, så den kan gemme sig i vand. Du kan lære meget mere om kapivaren alle dage fra klokken 15.15.
Derudover kom der den 14. juli også en girafkalv til verden i Odense ZOO. I går sluttede en facebookafstemning, der afgjorde at girafkalven skal hedde Kiango, der betyder lys på swahili. Tilbuddet er en oplagt mulighed for at komme og møde Kiango, kapivaren og alle de andre dyr.