Fredag 13. september 2024, kl. 19:30, åbner Sankt Hans Kirke dørene til koncert med Ætla, et nyetableret vokalensemble på højeste niveau. De er hjemmehørende i København men gæster Odense og Sankt Hans Kirke med et blandet program og det hele synges uden dirigent.
ÆTLA er et nyetableret ensemble bestående af yngre sangere fra det danske professionelle kormiljø fra bl.a. Ars Nova, Musica Ficta, DR Vokalensemblet og Mogens Dahl Kammerkor. Baggrunden for at danne dette ensemble, er at nytænke det klassiske koncertformat med stor respekt for den klassiske musik og tradition. Ætla optræder derfor uden dirigent for at kunne lave koncert med nærvær til hinanden og til publikum.
ÆTLA præsenterer koncerten hjælp – musik af Caroline Shaw, Adrianna Kubica-Cypek og James MacMillan og poesi af Barbara Agertoft. Koncerten hylder hjælp, omsorg og menneskers totale afhængighed af hinanden.
Gratis entré