Et syddansk projekt er indstillet til at modtage millioner til udvikling af kunstig intelligens, som vil gøre det muligt at finde hjertepatienter, der har høj risiko for at få angst eller depression.
Region Syddanmark er indstillet til at modtage 6,3 millioner kroner i støtte til projekt Hjertero – et projekt, hvor man ved hjælp af kunstig intelligens kan forudsige hvilke hjertepatienter, der har øget risiko for at få angst og depression, så det bliver muligt at hjælpe dem i tide.
At blive ramt af en hjertesygdom kan være en stor forskrækkelse, da det sker akut og kan føre til en eksistentiel krise hos patienten, hvilket blandt andet kan være årsagen til at disse patienter har en øget risiko for at få angst og depression, som typisk forringer både livskvalitet og leveår.
Forhåbningen med projektet er at kunne komme dette til livs ved at forudse risikoen, så der kan sættes tidligere ind.
Projekt Hjertero er et af seks projekter, der er indstillet til at modtage tilskud for i alt 30 mio. kroner fra den fond for nye teknologier og digitale velfærdsløsninger, som regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening står bag.
Pengene er ikke bevilliget endnu, men regeringen vil søge om Folketingets tilslutning til, at udgifter til projekterne indarbejdes på finansloven for 2021.
Store perspektiver
Formanden for digitaliseringsudvalget i Region Syddanmark, Mette Bossen Linnet, ser store perspektiver i projektet:
– Vi ved, at op mod en halv million danskere er hjertepatienter, og at de har øget risiko for at få angst og depression, som jo har store omkostninger for den enkelte, men også for samfundet samlet set. Så hvis man kan bruge kunstig intelligens til at opspore de hjertepatienter, der har størst risiko, og hjælpe dem i tide, er det en kæmpe gevinst hele vejen rundt.
Hjertero er udviklet i samarbejde mellem Syddansk Sundhedsinnovation, Hjertemedicinsk Afdeling B på Odense Universitetshospital og Forskningsenheden for Almen Praksis, Syddansk Universitet.
Algoritmer samkører data
Projektet handler i meget korte træk om at udvikle algoritmer, der gør det muligt at trække og samkøre data om patienterne fra forskellige kilder for at kunne identificere netop de hjertepatienter, der har størst risiko for at udvikle angst og depression ift. at forebygge.
Man vil blandt andet samkøre data om patienternes sygdomshistorik med data om deres socio-økonomiske forhold med henblik på at give den bedst mulige individuelt tilpassede behandling.
-Vi har mange erfaringer, viden og stærke kræfter samlet på Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital, som med de nye tekniske muligheder i dette projekt kan arbejde endnu bedre sammen og bidrage med nye muligheder for at hjælpe de hjertepatienter, som i forvejen står i en sårbar situation, siger Susanne S. Pedersen, professor i kardiologisk psykologi på SDU og en af initiativtagerne til projektet.
– Vi vil meget gerne undgå, at de også skal slås med angst og depression, idet vi ved, at det har en indflydelse på patienternes livskvalitet men også deres prognose til trods for optimal behandling for deres hjertesygdom.
Hvis Folketinget godkender indstillingen om støtte på 6,3 millioner kroner, kan Hjertero starte op i 2021 og blive klar til, at det kan afprøves i 2022.
