Microlease er et nyt koncept, der gør det enkelt og billigt for alle danskere at få en bil på fleksible vilkår uden tidsbinding

Hidtil har man kunnet købe, lease eller leje en bil. Men nu er der kommet et helt nyt tilbud, der gør det meget enkelt og billigt for alle danskere at få en bil – og at komme af med den igen præcis når man ønsker.

Det nye koncept hedder Microlease og handler i korte træk om små brugte mikrobiler på månedsbasis. Ordningen ligger midt imellem at leje og at lease og tilføjer en række nye kundefordele, der ikke tidligere er set på det danske bilmarked.

Bag nyheden står den landsdækkende kæde, Microlease, der har hovedkontor i Viby ved Århus og på nuværende tidspunkt afdelinger i Sorø, Odense, Viborg og Aalborg.

Du finder Microlease på Thujavej 15 – 5250 Odense SV.

Det nye ved Microlease er enkeltheden, fleksibiliteten og prisen. Alle aftaler gælder kun for en måned ad gangen, og prisen inkluderer alt – bortset fra benzinen. Der er således ingen udbetaling eller engangsydelse, og der er fri kilometer, kaskoforsikring, afgifter, service, vejhjælp, reparationer og dækskifte med i prisen. Og da det er brugte og meget driftssikre mikrobiler, kan prisen holdes nede på fra 2.495 kroner om måneden.

Udvalget omfatter en lang række af de mest populære mikrobiler som VW Up, Skoda Citigo, Seat Mii, Fiat 500, Citroën C1, Peugeot 107 og Toyota Aygo.

Microlease er den nye oplagte løsning i mange forskellige situationer. For eksempel for folk, der har bestilt en ny bil med lang leveringstid. Folk, der venter på et godt leasingtilbud på en ny bil. Motorcyklister, der mangler en løsning i vintermånederne. Personer, der har behov for en hurtig og praktisk løsning ved skilsmisse eller jobskifte. Og ikke mindst alle med et midlertidigt eller permanent behov for en billig og sikker transportløsning.

Firmaet Microlease ejes og ledes af Uffe Dalsgaard, Michael Hansen, Allan Nørgaard og Flemming V. Nielsen, der tilsammen har over 100 års erfaring i bilbranchen. Administrerende direktør er Uffe Dalsgaard, der tidligere blandt andet har været forhandler af Skoda og Seat i Hjørring og leder af vejhjælpsfirmaet Redning Danmark.

 

Pressefoto