Østrigsk-fødte Kiki Kogelnik (1935-1997) er en af de mest opsigtsvækkende kunstnere, der kom ud af 1960’ernes eksperimenterende kunstscene. Hendes livsværk rummer en dyb fascination af alt, der er nyt. Rumfart, grænsen mellem menneske og teknologi og de roller, vi tildeler os selv og hinanden, er blot nogle af de emner, hun kredser om – og som også optager os i dag.
Menneskefiguren er et gennemgående motiv i Kogelniks kunst. Hvor er vi – menneskeheden – i en tid præget af masseproduktion, masseforbrug og rumfart? Det spørgsmål gennemsyrer Kogelniks kunst, hvor også robotten er en tilbagevendende figur. Menneske eller maskine – eller begge dele? Kogelniks værker er fulde af eksistentielle spørgsmål og politiske budskaber
Da Kiki Kogelnik i 1962 flytter fra Wien til New York, bliver hun en del af en kreds, der tæller kunstnere som Marisol Escobar, Andy Warhol og Claes Oldenbur . 1960’erne er præget af kunsteriske nybrud, ikke mindst den amerikanske popkunst, som Kogelnik ofte bliver forbundet med. Men hendes værker rummer originale greb og temaer, som adskiller dem fra popkunstens mainstream. Kogelnik er – i bund og grund – sin egen.
Kom tæt på kunsten i en af Brandts Kunstmuseums rundvisninger:
Lørdag den 14. oktober 2023 kl. 14.00
Lørdag den 4. november 2023 kl. 14.00
Torsdag den 16. november 2023 kl. 14.00
Torsdag den 30. november 2023 kl. 14.00
Lørdag den 16. december 2023 kl. 14.00
Torsdag den 28. december 2023 kl. 14.00
Udstillingen kan ses frem til 14. januar 2024.
Læs mere her
https://brandts.dk/arrangementer/rundvisning-kiki-kogelnik/