Brandts inviterer til åbningsfest den 30. august, hvor du kan komme med til indvielsen af deres nye 4. sal.
Den nye 4. sal indvies med to udstillinger. Henholdsvis ‘Fotobiennalen 2018 – Photography to end all Photography’, hvor over 20 kunstnere udfordrer dit blik på fotomanipulation og ‘Witness’ af Deniz Eroglu, der er en udstilling baseret på virkelige hændelser og skabt særligt til Brandts.
PlayOFF – Odense International Filmfestival åbner desuden dette års festival i forbindelse med indvielsen af den nye imponerende 4. sal.
Programmet for åbningsfesten den 30. august:
17.00 Velkomstdrinks ved Amfiscenen
17.05 Velkomst og åbningstale ved direktør Mads Damsbo og Birgitte Weinberger, PlayOFF
17.15 Udstillingen åbnes af Rune Gade, formand Statens Kunstfond
Efter åbningstalerne slår Brandts dørene op til udstillingerne på 4. sal.
Artist Talks ved værkerne.
18.00 Morten Barker
18.20 Jeanette Ehlers
18.40 Jesper Rasmussen
18.40 Deniz Eroglu, i egen udstilling
Det er gratis at deltage i åbningen, og alle er velkomne.