46.000 danske mænd har fra 2014-2017 deltaget i en omfattende screeningsundersøgelse af hjertekarsygdom. Undersøgelsen udført af forskere fra Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet viser blandt andet, at hjertekar-screening nedsætter risikoen for død med 11% hos 65-69-årige mænd.
I den danske screeningsundersøgelse DANCAVAS har man set på, om hjertekar-screening kan nedsætte risikoen for død og hjertekarsygdom.
Resultaterne fem år efter screeningen er netop blevet offentliggjort og viser, at især hos mænd i aldersgruppen 65 til 69 år kan en forebyggende screening nedsætte risikoen for alvorlig og potentielt dødelig hjertekarsygdom.
Hver fjerde dansker rammes Hvert år rammes flere end 56.000 danskere af hjertekarsygdom og 12.000 dør. Det betyder at over en halv million danskere lever med hjertekarsygdom i Danmark, og tallet er stigende. Mange er syge uden at være klar over det og uden at være i relevant forebyggende behandling.
Ud over de personlige konsekvenser ved hjertekarsygdom, udgør hjertekarsygdom også en markant og stigende udfordring for det danske sundhedsvæsen.
Hjerteforeningen har opgjort de samlede omkostninger ved sygehusindlæggelser til mere end 5 mia. kroner om året. Hertil kommer omkostninger under sygesikringen og for kommunerne.
Grundig undersøgelse virker
Desværre er der intet der tyder på, at et forebyggende sundhedstjek i almen praksis reelt forebygger hjertekarsygdom eller død.
– Men det siges, at 80 procent af al hjertekarsygdom kan forebygges, alene halvdelen gennem tidlig diagnostik, så det satte vi os for at undersøge, fortæller professor i karkirurgi Jes Lindholt.
Undersøgelsen DANCAVAS er den største og eneste af sin art i verden og resultaterne peger på, at man med en omfattende hjertekar-undersøgelse kan finde personer med begyndende hjertekarsygdom og med simpel medicinsk behandling forebygge hjertekarsygdom.
Især mænd i aldersgruppen 65-69 år ser ud til at kunne profitere af en sådan undersøgelse og derved opnå en sundhedsgevinst væsentligt større end ved de eksisterende screeningsprogrammer.
Undersøgelsen
46.000 mænd i alderen 65 til 74 år har været inkluderet i DANCAVAS fra 2014 til 2017, og ved lodtrækning blev hver tredje inviteret til screening. Screeningen indebar CT-skanning af hjertet og den største pulsåre, blodtryksmåling af arme og ben, og blodprøve-analyser.
De mænd, der havde begyndende hjertekarsygdom, blev tilbudt blodfortyndende og kolesterolnedsættende medicin. Mænd med udvidelse på pulsåren blev opereret eller fik det kontrolleret.
– Med CT-skanningen fandt vi overraskende mange mænd, der på trods af sund livsstil havde åreforkalkning, og disse blev også tilbudt forebyggende behandling, fortæller professor i hjertesygdomme Axel Diederichsen.
Flere overlever efter screening
Forskerne bag undersøgelsen har nu fulgt deltagerne i de fem år, der er gået siden screeningen blev udført. Det viste sig, at dødeligheden efter fem år generelt var 5% lavere hos de deltagere, der blev tilbudt screening, ligesom risikoen for blodpropper også var nedsat.
– Det glæder mig, at dette simple screeningstilbud er forebyggende for blodpropper i hjertet og hjernen, da det ofte har invaliderende følger, fortsætter Axel Diederichsen.
Det viste sig samtidig, at gevinsten ved screening var forbundet med alder. For mænd i aldersgruppen 70-74 år var der ingen forskel i dødeligheden, mens der var en 11% nedsat risiko for dødsfald for mænd i aldersgruppen 65-69 år.
– En så stor effekt, som ses hos de 65-69-årige, er aldrig set før, slet ikke i de eksisterende kræftscreeningsprogrammer. Med den rette implementering kan det få markant indflydelse på mænds levetid, mener Jes Lindholt.
Giver økonomisk mening
Udover det opløftende resultat for patienterne, har resultaterne også relevans for sundhedsvæsnet som helhed.
Ekstraomkostningen for at redde et leveår i aldersgruppen 65-69 år var ca. 29.000 kr. Til sammenligning koster flere kræftscreeningsprogrammer mere end det dobbelte.
– Med DANCAVAS har vi her et særdeles omkostningseffektivt forslag til at redde både liv og livskvalitet, siger professor i sundhedsøkonomi Rikke Søgaard.
Perspektiver i screening
Forskerne bag undersøgelsen finder, at resultaterne har store perspektiver. – Det helt præcise format af et fremtidigt dansk screeningsprogram bør finjusteres, men det at der nu er identificeret et systematisk set up, som slår igennem allerede efter fem år, er usædvanligt og meget lovende, lyder det fra forskerne.
Fem års resultaterne af DANCAVAS er netop offentliggjort på den store europæiske hjertekongres, ESC, i Barcelona og samtidigt publiceret i de førende medicinske tidsskrifter New England Journal of Medicine og European Heart Journal.
Undersøgelsen er støttet af Hjerteforeningen, Det Frie Forskningsråd, Helsefonden, Forskningsrådene ved Region Syddanmark og Odense Universitetshospital.
