Hvordan styrker man elevernes motivation og trivsel i folkeskolen? Hvad skal der til for, at flere vælger deres lokale distriktsskole? Hvordan sikrer man, at elevsammensætningen er blandet? Det er spørgsmål, som alle i skoleverden stiller sig selv i en tid, hvor udfordringerne står i kø. Nu beder Odense Kommune en række eksperter komme med bud på, hvordan folkeskolerne skal geares til fremtiden.
Realiteten er, at folkeskoler over alt i Danmark bokser med flere store udfordringer og ingen lette løsninger: For mange elever mistrives og synes ikke, at det er sjovt at gå i skole. Det er svært at sikre, at også børn med særlige behov føler sig tilpas i klassen. Det er blevet sværere at få blandede skoler, så børn fra forskellige baggrunde mødes på tværs. Derfor inviterer Odense Kommune nu fem eksperter fra hver sit “verdenshjørne” ind på midten af Danmarkskortet for at mødes om en fælles opgave; nemlig at komme med gode bud på, hvordan odenseanske folkeskoler kan geares til at matche fremtidens behov og udfordringer.
– Folkeskolen er en grundpille i vores samfund. Det er ganske enkelt her, fremtidens Danmark bliver til. Det er her, de nye generationer både uddannes og dannes, og hvor de gives ballasten til at gå voksenlivet i møde som medborgere i et frit og demokratisk samfund. Derfor er det så vigtigt, at vi finder de svar, som skal sikre, at folkeskolen også i fremtiden har den funktion for alle børn i byen, så vi forbliver et dannet, oplyst og selvstændigt folk, siger børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen.
Forskellige perspektiver samles i taskforcen
Formand for taskforcen bliver Klaus Majgaard, der har 20 års erfaring med offentlig styring og ledelse. I dag er han selvstændig konsulent samt ekstern lektor ved CBS, men han er også velkendt med Odense-skolerne, da han har en fortid som direktør i Børn- og Ungeforvaltningen fra 2007 til 2011.
– Det er tre virkeligt vigtige temaer, som Odenses politikere ønsker anbefalinger om. Vi har fået frie rammer – og kan både give anbefalinger, som er nemme at sætte i værk, og også anbefalinger, som er mere udfordrende og kræver ændringer af politikker og vilkår. Vi har også mulighed for at inddrage temaer – ud over de tre, der er nævnt – hvis det vigtigt for at give et sammenhængende bud. Det bliver et intenst forløb, og derfor er jeg glad for, at det lykkedes at samle et stærkt hold med en bred vifte af ekspertiser til taskforce, siger Klaus Majgaard.
De fem medlemmer af taskforcen bidrager hver især med en bred viden og erfaring inden for blandt andet innovation, samskabelse, mobning, skolefravær, offentlig ledelse, skoleudvikling, forskning, varieret undervisning og positive forventninger til elever.
Ud over taskforcen vil andre eksperter og fagpersoner inviteres ind i arbejdet og give deres perspektiv med – ligesom de relevante parter i feltet også vil blive inddraget. Alt sammen med det for øje at inddrage perspektiver, som kan berige analysen og de endelige anbefalinger til politikerne.
– Jeg håber på, at taskforcen – på baggrund af de indsigter, de opnår i fællesskab – kommer med nogle anbefalinger, som kan give Odenses folkeskoler et kærligt skub i den rigtige retning. Og mon ikke det også vil være relevant for andre kommuner i landet at lytte med, siger børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen.
Taskforcen nedsættes på baggrund af budgetforliget for 2023, og skal komme med sine anbefalinger i slutningen af juni.
Uddybende beskrivelse af medlemmerne af taskforce på skoleområdet
Klaus Majgaard. Uddannet kandidat i administration og offentlig forvaltning, ph.d. og arbejder som selvstændig konsulent inden for offentlig styring og ledelses og er ekstern lektor ved CBS, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi. Klaus har arbejdet med offentlig styring og ledelse i over 20 år og har gennem årene beskæftiget sig med børn- og ungeområdet fra forskellige vinkler og positioner. Han har bl.a. været direktør for Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune i årene 2007-2011.
Jacob Torfing. Uddannet kandidat i statskundskab og har desuden en Master og Ph.d.-grad i offentlig forvaltning fra University of Essex. I 2016 erhvervede han sig doktorgraden i offentlig forvaltning. Han er professor i Politik og Institutioner på Roskilde Universitet, hvor han er forskningsleder af The Roskilde School of Governance. I mere en 200 artikler og 30 bøger har han gennem de sidste 30 år analyseret den offentlige sektors udvikling med særlig fokus på betydningen af netværksstyring, samskabelse og samarbejdsdrevet innovation. I de senere år har han desuden fokuseret på nye former for styring og ledelse i netværkssamfundet.
Birgit Lise Andersen. Uddannet lærer, diplom i skole- og ledelsesudvikling og master i Public Administration. Birgit har mange års erfaring fra skoleverdenen som lærer, konsulent og skoleleder på Strandgårdsskolen i Ishøj Kommune. Senest har Birgit været skolechef i Albertslund Kommune. Birgit har desuden været medlem af Ledelseskommissionen og chefkonsulent for Børn og Folkeskole i Kommunernes Landsforening. Birgit har i sit virke som leder og skolechef haft fokus på at skabe en skole med positive ambitioner og forventninger på alle børns vegne, og hvor alle børn trives og lærer, gennem en varieret, motiverende og anvendelsesorienteret undervisning.
Helle Rabøl Hansen. Uddannet jurist og ph.d. i Pædagogisk Psykologi. Hun er medstifter af NO!SE, der er et netværk af uafhængige forskere, der har til formål at bidrage til en højere kvalitet i det pædagogiske felt. Desuden arbejder hun som specialkonsulent i Uddannelsesstyrelsen i Grønland. Helle har arbejdet med og forsket i fænomenerne: mobning og marginalisering siden 1998. Udover mobning er Helles vidensfelter: Ungeliv, skoletrivsel, skolevrede, skolesorg, skolefravær-tilvær, ’12 tallets piger, fællesskabende didaktikker, twistet belonging, street-tilblivelser og pædagogiske praksisser i Grønland.
Katja Munch Thorsen. Uddannet kandidat i sociologi og uddannelsesdirektør på KEA (Københavns erhvervsakademi). Katja har et indgående kendskab til folkeskolen bl.a. som vicedirektør med ansvar for grundskoleområdet hos Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), og som vicedirektør med ansvar for læreruddannelse og videreuddannelse på Professionshøjskolen UCC. Katja har igennem mange år holdt oplæg og skrevet artikler om skoleudvikling og ledelse. Hun er især optaget af, hvordan kommuner og skoler omsætter eksisterende viden om elevers læring, trivsel og udvikling i deres arbejde med skoleudvikling. Gennem de sidste fire år har Katja været medlem af Vurderingsudvalget for Folkeskoledonationen i A.P. Møller Fonden, hvilket har givet hende god indsigt i udviklingsarbejde på folkeskoleområdet i kommunerne bredt set.
