Invitation til udstilling af grafik
fredag d. 28.10. kl: 16:16.
Antropocæn tidsalder – menneskets (sidste) tid
28.10.- 22.11.2022
Vi har nok aluminium til at dække hele USA,
men hvorfor skulle vi dog gøre det?
Mennesket har ændret kloden så fundamentalt, at vi er trådt ind i en nye geologisk æra – antropocæn. Den idé har gået sin sejrsgang i samfunds- og humanvidenskaberne og kunsten, men geologerne er stadig ikke helt sikre og undersøger fortsat sagen.
(Information 29. maj 2021 af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen)
På et møde i Mexico om verdens forandringer i 2000 begyndte den nye epoke. Paul Crutzen, som bl.a. har modtaget Nobelprisen i kemi for at opdage hullet i ozonlaget, fastslog at vi nu ikke længere lever i holocæn tidsalder, men i antropocæn tidsalder, som efter Pauls opfattelse startede med industrialiseringen i 1800-tallet.
Vores grafikere interesserer sig for hvad der sker med verden, naturen og os, verdens tilstand bekymrer også os. Derfor mener vi, det er på tide med en udstilling der retter fokus mod de menneskabte forandringer eller forringelser. Er der en mulighed for at gøre alt anderledes?
Udstillingen åbnes af kunstner og grafiker Steffan Herrik fredag d. 28. oktober kl.: 16:16.
Alle er velkomne til at deltage i åbningen og værkstedet byder på et let traktement i tidens ånd.
Udstillingen varer til og med d. 22. november.
Med venlig hilsen
Fyns Grafiske Værksted
Information:
Forståelsen af vor tid som Antropocæn, som Menneskets tidsalder, danner grundlag for en refleksion over menneskeskabte klimaændringer, herunder en kritik af ‘neoliberal væksttænkning’: Den “nuværende økonomiske tænkning vil fortsætte sin dominans, og i stedet for at blive revideret grundlæggende vil blive justeret efter de behov, som de tiltagende forringelser af de geofysiske forhold vil tydeliggøre. Og det vel at mærke på en måde, der yderligere vil fremme uligheden i en verden, hvor dem, der kan beskytte sig bag diger, forsikringspolicer, statsborgerskaber osv. vil blive færre, og dem, der vil mærke den indirekte vold, der ligger i disse forringelser, vil blive flere.” (Gregers Andersen: https://baggrund.com/2015/03/10/humaniora-klimakrisen-og-det-neoliberale-kaplob-til-enden/)
https://da.wikipedia.org/wiki/Antropocæn
Med venlig hilsen / Best Wishes
Lene Leveau
Daglig Leder / Manager
Funen Printmaking Studio
Hans Jensens Stræde 18-20
5000 Odense, DK
Tlf. +45 6613 9973
CVR. 73002915
Galleriet åbningstid: tirsdag-fredag 11-17:00 og lørdag 10-14:00
Sommeråbent: mandag-fredag 11-17:00 og lørdag 10-15:00
Kontorets åbningstid tirsdag-fredag 10-17:00
Kontoret er lukket i sommerferien.