Odense og verden i langsom opløsning på Kunstmuseum Brandts. Signe Klejs: Order of Things åbner fredag den 4. juni 2021.

Om udstillingen

Udstillingen er skabt specielt til kunsthallen på Brandts. På et stort
cirkelformet podie har Signe Klejs skabt et smukt, skrøbeligt og sirligt
arrangeret mønster af indfarvet sand. Podiets form leder tankerne hen på
planeters rotationsbaner, ufoer og haloerne omkring solen og månen. Sandets
farver er inspireret af paletten fra Odenses bygninger, veje og parker, og
mønstret refererer til udsigten her fra udstillingslokalet.

Sandværket er både et billede på kosmos og et stiliseret portræt af Odense
centrum set fra oven. En gang i døgnet skælver podiet en lillebitte smule.
Og hver gang det sker, flytter de indfarvede sandkorn sig en anelse. I
starten vil ændringen være nærmest usynlig, men igennem udstillingsperioden
vil værket blive rystet mere og mere sammen. På den måde bliver mønsteret –
og dermed Odense – uigenkaldeligt opløst.

B