“Undskyld vi roder”, skriver Odense Teater i deres december-nyhedsbrev.

Odense Teater er i gang med at bygge om, således at der i det nuværende billetkontor (som huses i glasfløjen i venstre side af teatret) skal etableres en hyggelig café. Caféen skal skabe bedre rammer for teatrets gæster at mødes i – både før, under og efter deres teaterbesøg. Med tiden skal caféen også kunne tilbyde udendørsservering i sommerhalvåret.

I forbindelse med ombygningen vil de tre store døre på teatrets facade blive ændret til glas, så det bliver muligt at tage et kig ind i teatret. Ombygningen af teatrets indgangsparti vil desuden skabe en direkte forbindelse mellem den nye café og teatrets indgangsfoyer. Ved at forbinde de to områder bliver det mere muligt at anvende Store Scenes foyer.

Derfor nedlægges billetkontoret, som det er lige nu – og der vil i stedet blive bygget et nyt salgssted i indgangsfoyeren. Flere og flere gæster køber deres billetter på internettet, og der er derfor er der færre henvendelser til billetkontoret i dagtimerne.

Det er selvfølgelig stadig muligt at komme i kontakt med billetkontoret uden ombygningen, som varer fra december 2015 til juni 2016. I den første fase er det dog ikke muligt at besøge teatrets billetsalg på ordinær vis. Derfor kan billetkontoret pr. 4. januar 2016 kontaktes på:
Telefon 66120052, mandag-fredag kl. 14-16
Mail otb@odenseteater.dk

Har du derimod brug for mere personlig betjening, skal du aftale det på forhånd enten pr. mail eller telefon.

Du kan finde yderligere oplysninger om billetsalg og den aktuelle situation for Odense Teaters billetkontor på www.odenseteater.dk.

ImageProxy.mvc-2