GF Forsikring bliver i Odense og rykker ind i kommende kontordomicil i 2026
EDC Erhverv Poul Erik Bech har bistået GF Forsikring med at finde et nyt kontordomicil i Odense og efter et par års søgen, er det lykkedes. Det medlemsejede forsikringsselskab rykker forventeligt ind i den kommende domicilejendom i Cortex Park i Odense i 2026. Raundahl & Moesby er totalentreprenør på projektet, som de netop har solgt videre til AP Ejendomme og altså GF Forsikring, som kommende lejere.