Rigtig mange plejehjemsbeboere har demens. Ifølge Alzheimersforeningen ligger tallet på nationalt plan mellem 65-80 procent. Det er mange af plejehjemmene i @Odense Kommune ikke bygget til. Derfor er det ifølge Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel vigtigt, at der nu igangsættes en modernisering af byens plejehjem, så de bliver demensvenlige:
– Det er vigtigt, at vi også kan tilbyde gode rammer til vores ældste borgere. Vi skal have pladser nok, men det er også vigtigt at de pladser, vi har, understøtter det gode liv – også for borgere med demens, siger Odenses borgmester.