Swopshop: Unge åbner grøn pop-up-butik i hjertet af Odense
De fleste kender det nok. Det der med at kigge ind i et lidt overfyldt klædeskab, hvor der hænger tøj, som man er blevet lidt træt af – men som stadig fortjener at blive brugt. Men lysten til et frisk pust i garderoben vejer alligevel tungere end den grønne samvittighed …
Nu kan de to behov forenes – endda helt gratis. I Swopshop får man “coins” for sit brugte tøj, når man afleverer det – de kan i stedet investeres i “nyt” tøj, som er indleveret i butikken fra andre odenseanere.
Swopshop har åbent fredag den 17. januar til søndag den 19. januar og ligger midt i Odenses gågade