Nyt hellested skal skabe tryghed på Banegårdspladsen og i Kongens Have
Odense Kommune indviede i dag et nyt hellested mellem Odense Banegård Center og den tidligere banegård. Hellestedet skal være et trygt sted at opholde sig for socialt udsatte og samtidig være med til at opretholde trygheden for alle, der færdes i området foran OBC og i Kongens have.
Efter indførelsen af et alkoholforbud i foråret 2023 flyttede de socialt udsatte videre til Kongens Have, men nu har de fået et alternativ, hvor de både er bedre skærmet, har adgang til et toilet og ikke forstyrrer andre.