Forårshøjskole på museet
De seneste år har arkæologer ved Museum Odense gjort helt særlige fund, som er med til at samle puslespillet om vores fælles fortid – ikke kun på Fyn men i hele landet.
På denne dagshøjskole arrangeret af Folkeuniversitetet og Museum Odense kommer du med i kulisserne og kan høre arkæologer og museumsinspektører fortælle om deres arbejde i felten, ligesom en del af tiden vil foregå i udstillingerne på TID – Museum for Odense.