Trekvart million til læseglæde i 3. klasserne
Nationale undersøgelser viser en tilbagegang i skoleelevernes læsefærdigheder. I Odense er der en strategi for at vende den udvikling, både gennem faglige indsatser inden for læsning og skrivning i indskolingen – men også for, at børn oplever glæden ved at åbne skattekisten med viden og fortællinger fra bøgernes verden.
Og netop læselysten får nu et boost gennem en bevilling på 750.000 kroner fra Slots- og Kulturstyrelsen, som Odense Bibliotekerne netop har modtaget til et samarbejde med folkeskolerne i Odense.