Raketter og VR for børn: Få en flyvende sommerferie i LIFE Sommer Lab
Har du et barn, som kan lide science og spændende eksperimenter? Så sæt kryds i kalenderen i uge 27 eller 32, hvor LIFE Fonden holder LIFE Sommer Lab i Odense. Tilbuddet er gratis, og tilmeldingen er åben nu for alle børn, som skal begynde i 4. eller 5. klasse efter sommerferien.
Det er andet år i træk, at LIFE Fonden holder LIFE Sommer Lab i Odense med temaet ’Kan det flyve?’. Børnene skal blandt andet bygge og affyre deres egne raketter og styre en flyvemaskine gennem virtual reality.