En halv million kroner til at styrke fællesskaber for børn og unge i Odense
Et nyt samarbejde mellem DGI Fyn og Sundhedsforvaltningen i Odense giver idrætsforeninger mulighed for at søge penge fra puljen “Fællesskaber frem for præstationer” på en halv million kroner. Målet er at hjælpe foreningerne med at skabe inkluderende fællesskaber for børn og unge – fællesskaber, hvor præstation ikke er det vigtigste, men hvor der er fokus på trivsel, glæde og sunde relationer, så alle kan føle sig velkomne, uanset niveau.