Resultater og anbefalinger fra ekstern undersøgelse af Agedrup Skole er nu klar
Ekstern undersøgelse af Agedrup Skole i Odense foretaget af Deloitte ligger nu klar. Resultaterne og anbefalingerne er i dag blevet præsenteret for Børn- og Ungeudvalget, forvaltningen samt ledelse, medarbejdere og skolebestyrelse på Agedrup Skole.
Undersøgelsen konkluderer i korte træk, at Agedrup Skole har en retning, som lever op til både politiske visioner og strategier samt forvaltningens retning. Men der er også en række forhold at arbejde med.