Andre nyheder

Papirrækkerne i Dalum Papirfabrik i Odense er ved at tage form. Foto: EDC Poul Erik Becher

Papirrækkerne i Odense oplever stor interesse

På den sydlige del af Dalum Papirfabriks område i Odense er Papirrækkerne ved at blive opført, og projektudvikler MT Højgaard Property Development har for nylig holdt rejsegilde på Etape 1. I alt 63 rækkehuse fra 90-130 m2 i 2 plan er til salg. EDC Projekt Poul Erik Bech har overtaget salget af de populære rækkehuse, hvor 40% allerede er solgt.

Foto: Bootleggers Odense

God øl og gratis popcorn

Hvis du med navnet bootlegger får associationer til forbudstidens USA, er det ikke forkert. En bootlegger var nemlig en mand, som smuglede alkohol i støvleskafterne (boot-legs).
I dag flyder øllet frit og i primakvalitet fra hanerne på Gråbrødre Plads, hvor der heldigvis ikke er grund til at frygte politiet, når man nyder en glad aften i byen.
Og dét er der mange der vælger at gøre hos Bootleggers i Odense. Ikke mindst når der spilles en god fodboldkamp, kan man se den sammen med andre fans på barens storskærme.

EM 2024, Johannes Juul Sømod. Foto Oliver Bay

Oplev verdens højeste tumbler til DM-Ugen

Med sine 190 cm har Johannes Juul Sømod fra Odense GF langt fra den ideelle højde til tumbling, men alligevel planlægger han at springe med om DM-guldet, når medaljerne skal fordeles lørdag den 22. juni i Herning.
I en sport, hvor det er en fordel at være så lav som muligt, er gymnasten Johannes Sømods 190 cm et særsyn. Faktisk er der ikke nogen andre på den nationale og internationale tumblingscene, der er på højde med Johannes.

Pressefoto

Det nye OUH sender Team Rynkeby-ryttere af sted mod Paris

Normalt kører der lastbiler, rendegravere og andre store maskiner på Hospitalsringen, men lørdag den 22. juni fra klokken 10 vil asfaltvejen rundt om det nye Odense Universitetshospital i stedet være fyldt med cykelryttere.
Her vil 120 ryttere fra Team Rynkebys hold i Odense og Ringe samt medarbejdere fra Rynkeby Foods skyde årets tour i gang med en prolog, der har sit startområde ved porten til byggepladsen. Ugen efter sætter de kurs mod Paris og samler undervejs penge ind til børn med kritiske sygdomme gennem blandt andre Børnecancerfonden og Børnelungefonden.

Foto: Brandts Optik

Vind et SUP board

Brandts Optik har i samarbejde med Precision1 endagslinser fået dette lækre SUP board, som du har mulighed for at vinde!
Det er lettere at være klar på sommerens vand-aktiviteter med linser, frem for briller. Precision1 linserne er fantastisk gode og det perfekte valg, uanset om du vil bruge linser hele tiden eller kun skal bruge dem til de aktiviteter, hvor briller er lidt for besværlige.
For at deltage i konkurrencen skal du inden den 16. august 2024 komme ind og købe Precision1 linserne. Det gælder for dig uanset om du er linsekunde i forvejen eller ikke har prøvet linser før.

Foto: PID

Sankt Hans ved Munkebjerg Kirke

Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde – Odense – inviterer traditionen tro til fejring af Sankt Hans med bål, tale og musik.
Det sker ved Munkebjerg Kirke (Østerbæksvej 87, Odense M) søndag den 23. juni kl. 19. Der vil være kaffe & kage, pølser og leg til børnene.

Foto: ABW

Kick Off viser alle kampene fra Fodbold EM på storskærme

Kick Off Sportspub viser alle kampene fra Fodbold EM på storskærme!
Da det ikke er muligt at reservere bord på Kick Off Sportspub, anbefales det at komme i god tid for at se EM i fodbold 2024 (specielt til DANMARKs kampe).

Foto: ABW

Friluftsrådet uddeler 13,4 mio. kr. til 170 projekter

Friluftsrådet har med Udlodningsmidler til Friluftsliv uddelt 13,4 mio. kr. til 170 projekter over hele landet. Projekterne skal forbedre de fysiske rammer for friluftsliv, skabe bedre muligheder for friluftsliv for børn og unge og udvikle mulighederne for vandfriluftsliv. I Region Syddanmark er der givet tilskud til 29 projekter, heraf to i Odense Kommune.

Foto: Brandts Optik

Spar 30% på solbriller

Fra nu og indtil Brandts Optik går på sommerferie d. 3. juli sparer du hele 30% på alle solbriller.
Gælder ikke for nye glas i solbrillerne (hvis du f.eks. skal have glas med styrker).
De holder som vanligt lukket nogle uger i juli måned.
Hvis du skal have bestilt linser hjem i den periode er det altså ved at være nu, hvis de skal nå hjem inden der er sommerferielukket.

Pressefoto

BROEN Odense modtager donation fra EDC Poul Erik Bech Fonden

Fritidsaktiviteter såsom sport, kunst eller musik er for mange børn og unge en kilde til glæde og personlig udvikling. For børn fra familier med trængte midler er fritidsaktiviteter dog ofte en drøm og ikke en realitet. Omkostningerne til medlemskaber, udstyr og deltagergebyrer kan være uoverkommelige for disse familier, hvilket begrænser børn og unge i at få adgang til de mange fordele og glæder, der følger med deltagelsen i fritidsaktiviteter.

GF Forsikring forventer at rykke ind i deres nye kontordomicil i 2026. Foto: PR / EDC Erhverv Poul Erik Bech

GF Forsikring bliver i Odense og rykker ind i kommende kontordomicil i 2026

EDC Erhverv Poul Erik Bech har bistået GF Forsikring med at finde et nyt kontordomicil i Odense og efter et par års søgen, er det lykkedes. Det medlemsejede forsikringsselskab rykker forventeligt ind i den kommende domicilejendom i Cortex Park i Odense i 2026. Raundahl & Moesby er totalentreprenør på projektet, som de netop har solgt videre til AP Ejendomme og altså GF Forsikring, som kommende lejere.

Foto: Fysiodanmark Odense

De bedste rammer for dit behandlingsforløb

Hos FysioDanmark Odense vil du møde et hold af dygtige fysioterapeuter, der ikke bare er højt kvalificerede, men også brænder for at hjælpe dig.
Deres terapeuter har omfattende erfaring og specialiseringer inden for forskellige områder af fysioterapien.

Foto: ABW

Byggeriet af tilbud for mennesker med autisme på Kelsbjergvej er atter i gang

Byggeriet på Kelsbjergvej 11 i Fangel er atter i gang efter en pause i kølvandet på totalentreprenøren Dansk Boligbygs konkurs i februar.
Odense Kommune har indgået aftaler med de fagentreprenører, som tidligere var på projektet, dog er anlægsentreprenøren skiftet ud med Marius Pedersen. Det bliver CW Arkitekter, som skal stå for byggeledelse og koordinering af arbejdsmiljø på institutionen, som efter planen bliver afleveret midt i december.

Foto: ABW

Åbent hus hos Dyrenes Beskyttelses internat

I 10 år har dyrevenner og ildsjæle hjulpet svigtede og hjemløse dyr, når de var i nød. 
Det fejres med en fødselsdagsfest for hele familien, når Fyns Internat slår dørene op til åbent hus og fejring søndag d. 16. juni kl 11-16.
Dagen byder bl.a. på rundvisning og mulighed for at møde nogle af de dyr, som venter på nye hjem.

Følg med ud i naturen

Følg med ud i naturen

Bronx realiserer med støtte fra Nordea-fonden projektet: ‘Følg med ud i naturen – mærk, oplev og spis den’. Bronx har i 4 år samlet folk i de hjemlige rammer i cafeen, som er åben for alle.
“Nu er tiden kommet til, at vi også skal bevæge os udenfor. Vi skal bruge den bynære natur, både den vi har lige udenfor døren i baggården og den natur vi kan komme til rundt om i Odense,” fortæller Cindy Louise Frederiksen som er projektleder for de 374.000kr som foreningen har modtaget.