Andre nyheder

Pressefoto

Danmarks Motionsuge får en flyvende start

Nu venter hele Danmarks Motionsuge, og den omfatter bl.a. Skolernes Motionsdag, Arbejdspladsernes Motionsuge, We Walk, We Run, Dansens Dag, Den Store Svømmedag, Skydesportens Dag, Curlingens Dag, Vi går med – mod Parkinson og Værestedernes Motionsuge. Herudover er der planlagt tusindvis af enkeltstående og åbne idrætsaktiviteter, hvor fokus er på alt fra krolf over fodbold til zumba.
Der er tilmeldt 0ver 150 arrangementer i Odense. Alt, man skal gøre, er at klikke ind på www.danmarksmotionsuge.dk og finde det eller de tilbud i lokalområdet, som pirrer i ekstra grad.

Foto: ABW

Tillykke til Flemming

Søndag den 13. oktober har Flemming 16 års jubilæum med Kick Off Sportspub. Det fejres med stor Odense Fadøl for kun 16 kr. kl. 16-17.
Sæt også kryds i kalenderen den 17. oktober kl. 19 hvor Torsten Gram fra Lokalbolig er klar med en Fodbold Quiz.

Pressefoto

Nu åbner Experimentarium-oplevelse på den første af Norlys’ ladeparker

Den 12. oktober åbner ”Jagten på den gode energi” – en interaktiv oplevelse, som Experimentarium har udviklet til Norlys’ ladeparker. Åbningen markeres med lynladning til 0 kr. ved ladeparken syd for Odense.
Udover ladning til 0 kr. tilbyder Norlys is fra Hjem-Is-Bilen og kaffe i tidsrummet 11.30-14.00.

Opskriften på en skøn efterårsferie

Opskriften på en skøn efterårsferie

Efterårsferien byder på et tætpakket program hos Museum Odense.
De inviterer dig til en begivenhedsrig efterårsferie med masser af spændende aktiviteter: Hjælp arkæologerne, prøv kræfter med knipling, hør fascinerende fortællinger om Loke, deltag i bræt-rollespil, lav smukke lanterner eller oplev hvordan man slagter en gris og udnytter den til fulde.
Uanset vejret er der noget for alle!

Foto: Odense Kommune

Dande lærer Odenses børn om dannelse

Hvordan gør man dannelse nærværende for de børn, det handler om? Odense Kommune har svaret: en børnebog med Dande og fire venner i hovedrollerne, der viser de menneskelige egenskaber, der er vigtige for, at man kan være en del af et fællesskab og føle sig forbundet til verden. Gennem fortællingen om Dandes særlige dag bringer bogen den politiske strategi for børns dannelse til live på en måde, der fanger både hjerte og fantasi.

Pressefoto

Flere kvinder får brystkræft: Lokale erhverv støtter op om Lyserød Lørdag

Antallet af danske kvinder, der får brystkræft, stiger. For at støtte de berørte deltager lokale erhverv i Lyserød Lørdag den 5. oktober. Bolig- og interiørbutikken Basic & More i Odense donerer 10 procent af omsætningen.

Litteraturmiddag med Margaret Atwood

Litteraturmiddag med Margaret Atwood

Til denne litteraturmiddag special varmer TID op til, at den canadiske forfatter Margaret Atwood kommer til Odense for at modtage ’Hans Christian Andersen Literature Award’ søndag d. 27. oktober.
Skribent og litterat Elisabeth Schou Pedersen vil i samtale med litteraturekspert og leder af H.C. Andersen Centret Torsten Bøgh Thomsen dykke ned i Atwoods omfattende og fascinerende forfatterskab, der verden over har fanget en bred læserskare, og som de seneste år fået nyt liv gennem bl.a. tv-serien ‘The Handmaid’s Tale’.

Foto: ABW

Nyt landsdækkende cykelnet skal forbinde smuk natur og lokale perler

Gennem fire år har Dansk Kyst- og Naturturisme og Dansk Cykelturisme udviklet og testet cykelnettet i samarbejde med 32 kommuner og aktører inden for cykling, turisme og friluftsliv. Inspirationen kommer fra de vellykkede cykelknudepunktsnet i Belgien og Nederlandene, som har skabt grobund for bådeturisme, sundhed og grøn transport.

Fantasy i Filosoffen

Fantasy i Filosoffen

Træd ind i et univers af fantasifuld kunst og historiefortælling, når Kunstbygningen Filosoffen lægger hus til en samlet gruppeudstilling og bogudgivelse!
30 talentfulde kunstnere har læst og fortolket A. K. Hausers debutroman ‘The Cradle of Oshae’ gennem deres kunst.
Hver kunstner har selv valgt temaer og emner ud fra, hvad der resonerer med dem — det er den individuelle fortolkning, der er i centrum.
Udstillingen er støttet af Odense Kommunes Kulturpulje og Hands On Wines.

Mød Christian Juncker i Historiens Hus

Mød Christian Juncker i Historiens Hus

Når sangene ”Mogens og Karen” eller ”Havana” lyder ud af højtalerne, er der helt sikkert mange, der nikker genkendende. ”Havana” blev endda næsten folkeeje, da sangen for nogle år siden udgjorde titelsangen til Beha-familiens jordomrejse i tv-serien ”Kurs mod fjerne kyster” på TV2.
I samarbejde med Det Fynske Rockarkiv inviterer Historiens Hus denne aften Christian Juncker ind til et arrangement, hvor vi både skal høre god musik og gode historier.

Christoffer Lilleholt, Herman, Søren Windell og Susanne Kvolsgaard indvier hellestedet. Pressefoto

Nyt hellested skal skabe tryghed på Banegårdspladsen og i Kongens Have

Odense Kommune indviede i dag et nyt hellested mellem Odense Banegård Center og den tidligere banegård. Hellestedet skal være et trygt sted at opholde sig for socialt udsatte og samtidig være med til at opretholde trygheden for alle, der færdes i området foran OBC og i Kongens have.
Efter indførelsen af et alkoholforbud i foråret 2023 flyttede de socialt udsatte videre til Kongens Have, men nu har de fået et alternativ, hvor de både er bedre skærmet, har adgang til et toilet og ikke forstyrrer andre.

Pressefoto

Efterårs-Retreat

Tilmeld dig Healing by Chanells skønne Efterårs-Retreat d. 11-13. oktober eller 15-17. november.
Tag en pause fra hverdagens stress og jag, og dyk ned i en verden af healing og selvforkælelse på deres fantastiske sted med en betagende udsigt.
Her kan du fordybe dig i en healende atmosfære, hvor du kan sætte fokus på dit eget velvære og finde indre ro og balance.

NORDISK 15 - udstillingsåbning

NORDISK 15 – udstillingsåbning

Nordisk 1:5 er en udstilling med grafik fra grafikere, der er inspireret af Norden og naturen.
Denne gang prøver værkstedets medlemmer kræfter med et nyt format 1:5, dvs. 10 x 75 cm. Men hvad enten det er vertikalt eller horisontalt, er en ny oplevelse, der overrasker stort.

Pressefoto

TUBANU kåret som vinder af Ildsjæleprisen 2024

FrivilligGalla dannede igen i år rammerne for Odense Kommune og Frivilligcenter Odenses uddeling af ildsjælepriserne.
Arrangementet, som er de sociale foreningers egen festaften, blev holdt på Posten i Odense, og med over 200 deltagere var der fuldt hus.
Foruden selve prisoverrækkelsen var der god mad og livemusik leveret af Annika Aakjær på programmet.
Aftenens hovedpris, Ildsjæleprisen, blev overrakt af borgmester Peter Rahbæk Juel.

Julemarked på TID - lej en bod

Julemarked på TID – lej en bod

Som en del af H. C. Andersens Julemarked opstiller TID et smukt julemarked i gården. Har du har nogle varer, du gerne vil sælge på årets julemarked, kan du leje en bod i TID’s gård eller et bord ved billetsalget på TID.
Du må sælge alt fra kunsthåndværk til bøger og strikketøj, det er dog ikke tilladt at sælge mad og drikke.