100 nye børnehuspladser indvies i Bellinge og Dalum
Der var masser af farver på både væggene i de helt nye lokaler og på ballonerne, da 50 nye vuggestue- og børnehavepladser blev indviet i nyopført tilbygning til Kærsgård Børnehus i Bellinge.
De 50 børn kan tilbringe en stor del af deres vågne timer i helt nye og lyse rammer i tilbygningen til Kærsgård Børnehus, og om en måned åbner yderligere 50 pladser i et nyt, arkitekttegnet træbyggeri ved Midgård Børnehus tæt ved Tingløkkeskolen i Dalum.