Udsmykning af Polymeren-facade i Årslev – fernisering
Den 1. juni åbnes den første af i alt tre udsmykninger, udarbejdet af en gruppe studerende fra Det Fynske Kunstakademi, som en del af et samarbejde mellem Det Fynske Kunstakademi og Fåborg-Midtfyn Kommune i perioden 2023 til 2026. Her har de kunststuderende fået en unik mulighed for at skabe et semi-permanent, udendørs kunstværk i Årslev lige syd for Odense.
Værket realiseres på en 180 m2 stor betonvæg beliggende ved den tidligere fabrik Polymeren, som nu er omdannet til et levende kulturhus og aktivitetssted. Kunstværket skal være opsat i ca. et år.