Med ny socialpolitik vil Odense Kommune arbejde tættere sammen med byens socialt udsatte borgere
Den nye socialpolitik skal hjælpe Odense Kommune med at udbygge et i forvejen tæt samarbejde med byens hjælpeorganisationer og byens udsatte gennem Udsatterådet.
– Vi kan og skal hjælpe de udsatte borgere ud fra en forventning om, at vi alle efter bedste evne selv tager ansvaret for at få et godt liv. Det gør vi bedst med udgangspunkt i den enkelte borgers situation og ønsker og i et samarbejde med civilsamfundets aktører og Udsatterådet, siger beskæftigelses- og socialrådmand Christoffer Lilleholt om den nye politik, der er gældende på Beskæftigelses- og Socialforvaltningens område.