Socialt udsatte borgere får gravplads tæt på midtbyen
Socialt udsatte borgere i Odense får snart mulighed for at blive begravet på en fælles minde- og gravplads på Assistenskirkegården, hvor deres nærmeste kan mødes og mindes deres afdøde venner.
Det forventes, at gravpladsen vil stå færdig inden sommerferien, efter at Beskæftigelses- og Socialudvalget og By- og Kulturudvalget netop har godkendt etableringen.