Børn og unges tandsundhed får nu første håndsrækning på 30 millioner kroner
Odense Byråd frigav på byrådsmødet onsdag aften første portion af de 62 mio. kroner, der skal gøre børne- og ungetandplejen i Odense klar til at håndtere tusindvis af flere unge til gratis tandpleje.
Antallet af unge patienter hos tandlægerne er i stigning, og har rod i Folketingets beslutning fra 2022, hvor man med finansloven besluttede at udvide tilbuddet om gratis tandpleje til også at omfatte 18-21-årige.