Kirketjener søges
Da deres mangeårige kirketjener går på pension, søger Odense Domkirke og Graabrødre Klosterkirke en fuldtidskirketjener (37 timer) pr. 1. juni 2024 eller snarest derefter. Kirketjeneren skal indgå i et arbejdsfællesskab med kirkens øvrige kirketjenere.
De søger en kollega, der er imødekommende, venlig og udadvendt og har en positiv indstilling til kirkelivet i folkekirken. Sammen med kirkens øvrige medarbejdere håber de, du vil være med til at arbejde på at skabe gode rammer for menighedslivet.