Fyns Politi søger vidne i forbindelse med et færdselsuheld i en Nettobutik
Onsdag den 17. april kørte en bil ind gennem ruden i Netto på Nyborgvej i Odense. I forbindelse med efterforskningen af sagen, søger Fyns Politi et vidne.
Bilen, der blev ført af en 72-årig kvinde, kørte omkring middagstid tværs over Nyborgvej og ind gennem ruden i supermarkedet Netto. Fyns Politi har siden hændelsen arbejdet på at få belyst årsagen til uheldet. Som led i efterforskningen har Fyns Politi bl.a. gennemset videoovervågning fra stedet, og her har man fået øje på en kunde, der er meget tæt på at blive ramt af bilen og sandsynligvis bliver ramt af noget plastik fra butikken. Fyns Politi vil gerne i kontakt med denne kunde.