Forenet om børn, unge og skærme
Torsdag den 10. april blev der afholdt konference i Odense Koncerthus. Temaet var skærme og sociale medier, og hvordan de påvirker børn og unges trivsel. Som særlige gæster havde Sundhedsudvalget inviteret digitaliseringsminister Caroline Stage og formand for Trivselskommissionen Rasmus Meyer.
Undersøgelser viser, at 98 procent af danske børn har adgang til en smartphone fra de er 10 år gamle. Samtidig siger 50 procent af børn i 2. klasse, at de nogle gange eller tit har modtaget beskeder, billeder eller videoer, som har gjort dem kede af det.