Offentlig forelæsning med billedkunstner Kirstine Roepstorff
Det Fynske Kunstakademi byder velkommen til en forelæsning med billedkunstner Kirstine Roepstorff. Forelæsningen er en del af rækken af forelæsninger om kunst i offentlige rum.
Kirstine Roepstorff (f. 1972) er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2001. Hun arbejder med mange forskellige udtryksmedier: tegning, maleri, skulptur og mobiler. Efter i en årrække primært at have arbejdet med collage, bredte hun værket ud i rummet og arbejder nu også ofte installatorisk og stedsspecifikt, som det senest er kommet til udtryk i hendes offentlige udsmykninger.