Forvent kø når amerikansk rockstjerne indtager Odense
Ifølge arrangørerne er der solgt mere end 50.000 billetter, og da mange ventes at ankomme i bil, vil det uundgåeligt medføre øget risiko for trængsel og kødannelse på vejene i og omkring Odense i timerne op til og efter koncerten, der begynder kl. 20.00. Dette gælder også på E20 Fynske Motorvej, hvor man skal forvente forlænget rejsetid. Vejdirektoratets forventning er, at trængslen allerede vil melde sin ankomst midt på eftermiddagen og fortsætte frem til midnat.