Huller i Odenses veje lappes konstant, men nye opstår lige så hurtigt
Som bilist i Odense er man ikke i tvivl. Denne vinter har budt på mange huller i asfalten, og selvom hullerne bliver lappet så hurtigt som muligt, så opstår der konstant nye på grund af dårligt vejr.
Hvis man vil give et tip til kommunen, er det nemmest og hurtigst, hvis man henter appen “Giv et tip – Odense”. Med den kan man sende både et billede af hullet samt dets lokation. Så snart Odense Kommune hører om hullet, bliver der givet besked til en entreprenør, der så hurtigt som muligt tager ud og reparerer hullet.