Andre nyheder

Foto: ABW

Hædersprisuddeling

Kræftens Bekæmpelse Odense Lokalforening uddeler for fjerde år i træk sin årlige hæderspris til en frivillig, som har gjort en særlig indsats for kræftsagen. Det sker mandag den 10. marts 2025.
’Vi har over 700 frivillige i Odense, som gør en kæmpe indsats for kræftsagen. Det er en stor fornøjelse for os at fejre vores frivillige og at uddele en årlig hæderspris til en frivillig, der har gjort en særlig indsats,’ udtaler Jan Engel Andreasen, formand, Kræftens Bekæmpelse Odense Lokalforening.

Kagens Dag Fyn vender tilbage!

Kagens Dag Fyn vender tilbage!

Fynboerne kan glæde sig – Kagens Dag Fyn genopstår i 2025 efter at have ligget stille siden 2019. Dette traditionsrige velgørenhedsarrangement samler bagerier fra hele Fyn for at vise deres mesterværker frem og støtte en vigtig sag. Arrangementet afholdes onsdag d. 30. april 2025 kl. 12.00 – 14.00 på Kold College, Landbrugsvej 5, Odense S, og støtter “Børn og Unge med ondt i livet”, Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark, Odense. Overskuddet går til denne gode sag.

Foto: Anne Beth Witte

Kom til årsmøde i dit lokale friluftsråd

Friluftsrådet står over for en stor opgave med at sikre, at vi får god adgang til de mange nye naturområder, som de lokale treparter skal levere, og det er bare ét af de mange vigtige emner, som programmet i 2025 byder på. Har du en ide til placering af eksempelvis nye naturområder, bålpladser eller nye stier? Så kom med til årsmøde i dit lokale friluftsråd.

Pressefoto

Kulturmaskinen udpeget til netværks- og genrespillested af Statens Kunstfond

En særlig status og millionstøtte til at drive koncert- og musikaktiviteter for de kommende år. Det er igen lykkedes Kulturmaskinen at blive udpeget som Netværks- og Genrespillested af Statens Kunstfond. Med udpegningen følger 1 mio. kroner om året til at drive koncerter og musikaktiviteter for i de næste fire år.

Foto: Arkitema/Fremtidens Vollsmose P/S.

Store investeringer skaber byudvikling i Odense

Arealudviklingsselskabet Fremtidens Vollsmose P/S præsenterer i dag en ambitiøs bydelsplan. Selskabet er det første af sin art i Danmark, når det kommer til udvikling af et udsat boligområde. Bydelsplanen er et stærkt koncept som forvandler Vollsmose til en attraktiv bydel i Odense med nye boligtyper og stærke fællesskaber. Bydelen vil blive forbundet med resten af Odense med en ny bygade og letbane.

Kaleidoskopisk udstilling på Toldboden

Kaleidoskopisk udstilling på Toldboden

33 medlemmer fra Fyns Grafiske Værksted i Odense udstiller grafiske værker i Kerteminde Kunstforenings fine gamle bygning, Toldboden i Kerteminde.
Der venter de besøgende en spændende og afvekslende udstilling med små og store grafiske værker udført i alle grafiske teknikker, lige fra stregætsning, akvatinte, litografi over linoleum og træsnit til monotypi og collografi.

Peter Holst Henckel, udsmykning til Nykredits nye hovedkontor i Nordhavn, København - pressefoto

Invitation til forelæsning af Peter Holst Henckel

Blandt Holst Henckels mange udsmykninger, som befinder sig i krydsfeltet mellem kunst og arkitektur, er projekter som Livet leves forlæns, men forstås baglæns (2019) ved Næsbyvej / Langeøstien i Odense, Tornbjerg Gymnasium i Odense, Skuespilhuset i København, Rambølls hovedsæde i Ørestaden, Psykiatrisk Center Ballerup, Novo Nordisk i Gladsaxe, SKAT i Haderslev, Københavns Universitet, Carlsberg Museum i København, Nykredit i Nordhavn og mange flere.

Foto: ABW

Odense Værket – nyt intimt spillested i Odense

Odense Værket indleder deres første sæson lørdag den 29. marts med et åbningsbrag!
Et koncertforedrag med sangskriverparret bag Sorten Muld, Ulla Bendixen og Martin Ottesen.
Odense Værket er et kulturhus og intimt spillested , med vægten på Folk & Country, men så giver de også DK’s bedste Tribute coverbands mulighed for spille på deres intimscene, samt interessante solister.

Foto: Dan Levinsky

Vinsmagning med tapas

Hands on Wines præsenterer en smagning med Vinhuset Runchet fra Barbaresco regionen i Piemonte. Huset er relativt ungt, og et såkaldt 1 generations hus, dvs. produktionen er nystartet med Andrea og Beatrice tilbage i start 10’erne.
Både Andrea og Beatrice har tidligere været tilknyttet producenten Elio Altare, som af mange betragtes som en af kongerne i Barolo, og som var foregangsmanden i hele modernistbevægelsen i 70erne.
Andrea og Beatrice laver en god håndfuld forskellige vine og vi skal på denne aften igennem hele programmet + lidt ældre årgange. Andrea kommer på besøg og vil øse ud af sine erfaringer og historier fra vingården og vi vil servere tapas undervejs. 

Pressefoto

Spændende og afvekslende udstilling i vente

Grafikerne fra Odense har med kort frist fundet grafiske værker frem for at fylde Toldboden, som en overgang var truet af lukning.
Kerteminde Kommune havde planer om at sælge det fredede hus, men heldigvis har Kunstforeningen ind til videre fået lov at arrangere udstillinger igen, foreløbig frem til oktober, hvorefter kommunen skal afgøre, hvordan huset fremover skal bruges. Kunstforeningen håber at kunne fortsætte med at lave spændende udstillinger, gerne hele året rundt.

Pressefoto

Ny belysning på vej i Kongens Have – første skridt er taget

De første nye lysmaster er nu sat op i Kongens Have på stien fra Byens Bro til Odense Teater, og onsdag den 5. marts bliver de taget i brug. Det er første skridt, til at gøre Kongens Have et mere trygt sted at færdes, når mørket falder på. Arbejdet med mere belysning i Kongens Have er en del af Tryghedspakken, som blev vedtaget i budgettet for 2023.

Maleriets forbandelse

Maleriets forbandelse

I slutningen af 1700-tallet får bogholderen i det mægtige Asiatisk Kompagni malet sit portræt af kunstmaleren Jens Juel, som i anden halvdel af 1700-tallet var elitens foretrukne portrætmaler.
I foredraget om Maleriets forbandelse følger de to historikere, Anders Ravn Sørensen og Benjamin Asmussen, i hælene på maleriet op gennem tiden, og vi møder de forskellige ejere. Det bliver til en sælsom rejse gennem historiens kilder og en forunderlig fortælling om danske rigmænd og kunstsamlere, som på hver deres vis, på tværs af århundreder, er blevet ramt af maleriets forbandelse.

Var det prisen værd?

Var det prisen værd?

I sin nye bog Prisen værd? Nedlukningerne ingen taler om går økonom og forsker Jonas Herby i dybden med spørgsmålet: Virkede covidnedlukningerne egentlig efter hensigten? Med skarpe data og omfattende analyser viser han, at befolkningen i høj grad selv tilpassede deres adfærd – uafhængigt af de politiske restriktioner. Konsekvensen? Nedlukningerne havde en langt mindre effekt på dødeligheden, end regeringerne hævdede, mens de økonomiske, sociale og psykologiske omkostninger var enorme.

Foto: ABW

Vil du have indflydelse på friluftslivet i din kommune?

Friluftsliv bliver mere og mere populært, og det er især den nære natur der hitter. Samtidig er naturen under pres, og derfor er der behov for mere natur og bedre muligheder for at komme ud i den.
Nu kan du komme til årsmøde med Friluftsrådet Fynnord tirsdag d. 11. marts 2025 og høre om vores arbejde med at udvikle friluftslivet i vores lokale natur.
„Vi starter med en tur på Odense Fjord, og bagefter skal vi høre oplæg om fjorden og diskutere, hvordan vi kan få indflydelse på Grøn Trepart. Vi har nemlig en stor opgave med at sikre, at vi som borger på Fyn kan få god adgang til de mange nye naturområder, som skal finde plads her hos os‟, siger Per Arne Somonsen, forperson, Friluftsrådet Fynnord.

Pressefoto

Dorte og Mickael skal stå i spidsen for ekspertråd om forebyggelse og forskning

Danskerne lever længere, men et stigende antal har flere dårlige leveår end tidligere. Det skyldes blandt andet flere kroniske sygdomme, dårligere livskvalitet, mental trivsel og funktionsniveau. Derfor er det nødvendigt at sætte fokus på mere og bedre forebyggelse. Med den viden besluttede Sundhedsudvalget i Odense Kommune ved udgangen af 2024 at etablere to nye ekspertråd.