Tapas & Talks – ODEONs nye koncept
Er du vild med spændende samtaler, historiske perspektiver og lækker mad i uformelle omgivelser? Så kan du godt glæde dig til Tapas & Talks – ODEONs nye koncept, der kombinerer tankevækkende talks med smagfuld tapas i hjertet af Odense.
Første udgave af Tapas & Talks finder sted den 12. maj, hvor der bliver sat fokus på de kvinder, som har spillet en vigtig – men ofte overset – rolle i udviklingen af Odense.