Dus med strygerne
Odense Symfoniorkester kommer til Sankt Hans Kirke torsdag 24. april 2025.
Vivaldi blev kaldt den røde præst, fordi han var rødhåret og præsteviet. Det med håret kunne man ikke nødvendigvis se, fordi parykker var topmoderne på hans tid – og præstevielsen var det så som så med, da han aldrig kom til at virke som sådan. Derimod kom han til at bestyre et hjem for hittebørn i Venedig, hvor unge piger fik en musikalsk uddannelse. En stor del af de mange koncerter han komponerede; over 400 og for mange forskellige instrumenter, er komponeret til disse unge musikere.