Hjemløse i Odense skal hjælpes endnu hurtigere i egen bolig
Selv om Odense Kommune allerede har gode erfaringer med at hjælpe borgere ud af hjemløshed og over i en egnet bolig, styrker kommunen nu indsatsen. Fremover vil kommunen hurtigere lægge en tværfaglig plan for, hvordan en hjemløs kan vende tilbage til en bolig, og forsorgshjemmet St. Dannesbo skal i højere grad være en midlertidig løsning.